Lysdioder, eller “LED”, tilhører en ny gruppe af lyskilder, som går under betegnelsen “solid state lighting” (faststofbelysning). Denne gruppe består indtil videre også af organiske lysdioder, “OLED”, og polymer-lysdioder, “PLED”.
Fælles for dem alle er, at de i modsætning til de “traditionelle” lyskilder ikke laver lys som et biprodukt af varme, men i stedet laver lys direkte ved udsendelse af fotoner. Denne evne giver også lysdioderne deres markant længere levetid.
Lysdioder kan i princippet med fordel erstatte alle “traditionelle” lyskilder. Det kræver blot, at de indbygges i specielle apparater, således at de kan omdanne de 230 V fra lysnettet til en for dem brugbar spænding.
Der er mange fordele ved at skifte sine traditionelle lyskilder ud med LED :
- Spar op til 80 % på strømmen
- Tænder med fuld styrke
- Lav varmeudvikling
- Intet UV-lys eller IR-lys
- 5 gange så effektiv som alm. glødepærer
- Lang levetid, 30.000-50.000 timer
- Indeholder ikke kviksølv
- meget mere lys for pengene med High Power LED
Syncronet samarbejder med de bedste leverandører på markedet – kontakt os i dag, så finder vi sammen den bedste løsning til dine behov.

